
Vil du bruge dine specialer på tværs?
Vil du være med til at sikre vores succes på tværs af brands og forretningsenheder? Så kan du få en central rolle i en af vores tværgående funktioner som IT, Operations eller Group Finance, der er samlet i vores kompetencecentre.
I Nic. Christiansen Gruppens koncernfunktioner er du en del af hjertet i NCG, hvor vi arbejder på tværs af både lande og mærker for at drive koncernen fremad. I vores kompetencecentre får du mulighed for at fordybe dig i din faglighed og samtidig samarbejde med forskellige dele af organisationen. Du vil med garanti få en spændende og varieret hverdag med mange kontaktflader i vores koncern.
Mød medarbejderne i NCG's tværgående koncernfunktioner
Karrieremuligheder i NCG's koncernfunktioner
Vores kompetencecentre er fyldt med mange forskellige muligheder, der kan være det næste skridt i din karriere. Lad os give dig et overblik over nogle af de vigtige funktioner, du kan blive en del af:
- Group Finance giver dig muligheden for at arbejde med bogholderi, budgetter eller historisk og fremadrettet økonomistyring, hvor likviditets- og valutastyring er i fokus.
- Operations forener dygtige specialister inden for driftsfunktioner som logistik, strategisk indkøb, skatter og afgifter, reservedele, service og garanti.
- Commercial understøtter kunderejsen på tværs af forretningen. Her arbejder du f.eks. med marketing, prissætninger af produkter eller datadrevne kundeanalyser på tværs af brands.
- Data Analytics er en vigtig sparringspartner for vores forretningsenheder. Her danner du overblik over vores data og leverer strategiske analyser for at sikre, at vi træffer datadrevne beslutninger på tværs af forretningen.
- Program Management Office giver dig medansvar for at drive vores strategiske projekter, herunder de vigtigste initiativer i koncernstrategien som opkøb og vækst.
- HR & Corporate Affairs er stedet, hvor du kan være med til at forme vores organisation og lederskab gennem Business Partnering, HR Operations (løn og kontrakter), kommunikation, jura og ESG.
- Group IT fokuserer på IT-drift og -sikkerhed, master data og digital projektledelse, hvor du kan være med til at understøtte den teknologiske udvikling på tværs af koncernen.
Dine muligheder
I NCG’s kompetencecentre får du mulighed for at skabe reel indflydelse på vores forretning og for at udfolde din faglighed på tværs af forskellige teams. Du vil ikke kun få mulighed for at udvikle dig selv, men også sætte dit præg på hele vores koncerns udvikling. Hvis du vil være med til at forme fremtiden for en dynamisk og international koncern, er vores kompetenceentre stedet for dig.

